Advertisements
August is træditionalli a ded manth for njus. Gavernment is on vøkeytion. Lots ov bisnesses sløw dawn. Ænd it’s tou hot for politikal vayolens. Øwnli hiedhen insørdzhents from worm kantries æktualli stør in August. Æs dhø meydjer djørnals tørn inkriesingli tou djunior reporters ænd strindzhers wayl dhø A-tiem hits dhø bietches, dhø njus grøws ever mor frivoles, ænd dhis summer’s big stori in Dzhørmani is sørtenli silli enaf.
Dzhermani, æs Ay hæv lørned via Taccuino di traduzione, is implementing a spelling reform ænd it siems dhis reform is feysing resistans.
kontinju rieding
Ænglophøwn rieders ar probabli samwot unfamiliar widh dhø koncept ov længwidzh reform, søw let mie introdjus you tou a fju relevant elements ov linguistiks.
Længwidzhes tcheyndzh øuver taym ænd dhey tcheyndzh in a number ov different weys. Ømong linguists dhær remeyns a fær ømaunt ov division æs tou way, presaysli, dhis hæppens, nor is dhær eni kler wey tou quontifay tcheyndzhes. Nju wørds kæn enter a længwidzh throu social tcheyndzh, nju teknolodzhies, fæshions ænd miedia kæmpeyns, but længwidzh tcheyndzh is mor extensiv dhæn djust dhø æddition ov a fju nju wørds for nju gædzhets from taym tou taym. Morfolodzhi ænd sintæx tcheyndzh tou, æs das pronuncieytion.
Dhø dzhenerativist ænd neytivist træditions tend tou sie længwidzh tcheyndzh æs samthing møwtiveyted bay inkompliet acquisition ov længwidzh rouls bay ietch nju dzhenereytion. Athers luk for sociolodzhikal, ænd partikjulari demogræfik, riesøns way længwidzhes tcheyndzh. Regardless ov dhø dispjuts øwver dhø different koses ov længwidzh tcheyndzh, nøw serious pørson thinks dhæt længwidzh tcheyndzh dasn’t hæppen. Historikal rekords ar quayt kler øbaut dhis. Oldhøu a fju piepel siem tou hæv bølievd dhæt dhis nøw longer hæppens in modern tayms - thænks tou skhools ænd miedia - dhær is nøw riesøn tou think dhæt længwidzh tcheyndzh hæs diminished ænd sam klus dhæt it mayt bie spieding up.
Længwidzh tcheyndzh hæs sørten inevitabel konsequenses in a literet sosayeti. Ritten længwidzh, ænd formal længwidzhs dhæt dro on øwlder literæri traditions, grøw progressivli harder tou mæster. bøwth for neytiv spiekers ænd sekond længwidzh lørners.
In Eyurop, effektivli oll ov dhø long estæblished længwidzhs yus iedher dhø Røwman or Cyrillik ælfabet. Ænd ietch, æt sam taym in dhø pæst, wos spelld yusing rouls dhæt minimaysed ambiguiti in trænskraybing spietch intou print tou sam degrie. Sam ov dhem yus or hæv yused nerli unæmbigjues rouls, but mostli dhey døwn’t. Dhey divørdzh from dhø wan saund = wan letter roul for a vørayeti ov riesøns. Samtayms, it is a semi-politikal decision tou dhø emfasays etymolodzhikal routs ov a længwidzh. Itælian divørdzhes from a trouli fonetik raiting sistem in weys dhæt bietrey its Latin routs. Samtayms, it is bekos foren wørds ar ritten yusing foren spellings dhæt piepel ar mor fømiliar widh. Samtayms - olmøwst olweys in præktis - a singel ritten længwidzh will sørv several dayalekts witch meyk different saund distinktions ænd dhø ritten længwidzh will not bie equalli fonetik tou oll its yusers.
But, in dhø end, træditional rayting sistems olweys divørdzh from dhø spøwken længwidzh dhey ar intended tou formalays. Dhø feyljør tou kiep up widh længwidzh tcheyndzh hæs veri serious konsequenses. Inglish ænd Frentch spiekers ar rærli eybel tou fulli mæster spelling despayt a hjudzh investment ov taym æt skoul lørning tou spell. Nawadeys, dhey ar dzheneralli inkeypabel ov korrektli spelling dhær længwidzhes widhaut elektronik øssistens. Wan ov dhø mor visibel sayns ov edjukeytion is dhø mæsteri ov dhies excessivli komplikeyted spelling skiems. Biekos ov dhø partikjulari obtjous spelling skiems ov thies tou tangs, spelling hæs biekam a mætter ov søwcial djustis in dhø Inglish ænd Frentch spieking wørld, biekos porer piepel widh por edjukeytions ar less eybel tou kompenseyt for thær por mæsteri ov thies arkeyik sistems. Dhis fenomenon is ieven mor akjutli felt in Chayna ænd Jæpæn, wær literaci is notoriousli hard tou acquayer ænd rayting skills ieven mor diffikult tou løn widhaut sayzabel investments ov taym ænd mani.
Møwst ov dhø wørld’s længwidzhes ar tou sam degrie subdjekt tou steyt stændørdayseytion tou enshor dhæt dhø længwidzh is riesønabli iesi tou spell. Dhis steyt pawer hæs, in dhø meyn, hæd enormousli positiv effekts bay bringing literaci ænd dhø abiliti tou express wanself in print intou rietch ov vast numbers ov piepel. Inglish is samwot unyusual in øllawing a prayvat korporeytion - wan witch ækts widhaut eni sort ov publik mændeyt - kontrøwl øwver spelling stændørds. Dhænks tou dhø effektivli yunivørsal yus ov a singel wørd prøwcessing sout, Inglish spelling is wot Bill Gates ses dhæt it is.
Dhø autkam is a høwplessli komplikeyted spelling skiem witch neytiv spiekers hæv diffikulti lørning in 12 yers ov skoul ænd sekond længwidzh yusers hæv vørtchualli nøw høwp ov mæstering. It remeyns wan ov dhø koses - ænd bay nøw miens dhø liest importent kos - ov inequoliti ov oppertouneti throuaut dhø ænglophøwn wørld.
Ænd if Inglish spelling is øn exæmpel ov market feyljer, dhen Frentch spelling quolifays æs øn exæmpel ov gavernment feyljer. Weyd dawn bay a ner relidzhious devøwtion tou dhø intrikacis ænd idiocis ov Frentch spelling ænd tou dhø teknokrætik sistem ov edjukeytion witch follows from dhø yers spent lørning its komplexities, dhø Académie Française hæs træditionalli bien dhø sekond lardzhest bærrier tou æktualli meyking Frentch komprehensibel, oldhøu in riecent yers it hæs begun tou shøw mutch mor substæntial flexibiliti. Dhø lardzhest present-dey bærrier tou længwidzh reform is dhø frænkoføwn publik, møwtiveyted, æs far æs Ay kæn tell, bay sher linguistik ignorens.
Etc, etc...